En blikkenslager bliver ofte forvekslet med en VVS’er. Det er nemt at lave denne forveksling, for i mange firmaer bliver der udført både VVS og blikarbejde.
Uddannelsen, som blikkenslagere og VVS’er, skal fuldføre, følges ad et stykke af vejen, hvorefter man vælger at specialisere sig i vvs- eller blikkenslagerfaget.
Groft sagt kan man sige, at du skal kontakte en VVS’er, hvis du skal have udført opgaven indendørs (vand, varme og sanitet) – og kontakte en blikkenslager, hvis du skal have udført opgaver udendørs, såsom zinktagrender, zinkfacader, zinkkviste, inddækning af skotrender, carporte m.m.
Blikkenslagerens uddannelse er normeret til 4 år. Uddannelsen er en kombination af teoriperioder på erhvervsskoler og praktik i virksomheder. Blikkenslagerfaget er et gedigent håndværk, hvor solide holdbare løsninger – der er til glæde og gavn for vores arkitektur og byggeri – bliver skabt.
I dag er blikkenslagerfaget et moderne fag, der med ny teknologi, såsom Ipads og CNC-maskiner, og nye arbejdsmetoder er blevet optimeret gennem årene. Flere færdigproducerede produkter, f.eks. tagrender og komplette facadesystemer, er blevet en del af en lettere hverdag for en blikkenslager.
Men at være blikkenslager er stadigt et traditionelt håndværk, hvor metalplader forvandles til tårne, spir og tage, der pryder og beskytter vores bygninger. En blikkenslager udfører inddækninger af kviste, skorstene og sternbeklædninger. Han laver facader, der giver bygninger liv og karakter. Han monterer tagrender og nedløb, der udover at lede vandet væk fra bygninger, løfter husets arkitektur.
Er du nysgerrig på at læse mere om blikkenslageruddannelsen, så klik her.
Blikkenslagerfaget – et af Danmarks ældste håndværk
Blikkenslagerfaget går tilbage til riddertiden, hvor faget opstod for at dække det store behov for pladearbejde til rustninger. Efterhånden var der ikke mere brug for rustninger, men så opdagede man, at metallerne også kunne bruges til køkkenudstyr, såsom potter og pander. Her blomstrede blikkenslagerfaget videre med at bearbejde tyndplade til nyttige brugsgenstande.
På den tid var kobber og jern de mest gængse materialer, som man arbejdede i. Det var de metaller, der var til rådighed.
Kobber kunne valses ud til tynde plader, og man fandt ud af at det var et fantastisk materiale til tage. Dels vejede det ikke nær så meget som eksempelvis tegl – og i modsætning til tegl, lod kobber sig let forme og bearbejde. Det dannede grundlaget for de fantastiske tårne og spir, der kom på kirker, tårne og slotte, og som pryder vores byer den dag i dag!
Efterhånden som samfundene udviklede sig, fandt man på nye måder at udvinde andre metaller på. For ca. 200 år siden fandt man en måde at udvinde zink fra malm på rentabel vis. Zink var et billigere alternativ til andre metaller, og lod sig let bearbejde på næsten samme måde som kobber. Den tid bragte os frem til det, blikkenslagerfaget er i dag, hvor det hovedsageligt er zink, der er den bærende del af blikkenslagerhåndværket.
Moderne maskiner gør forarbejdningen af selve metallet særdeles konkurrencedygtigt, hvor det i gamle dage skete ved håndarbejde. Men det er stadig blikkenslagerens viden om, hvordan metallet skal forarbejdes, og hvordan detaljer skal udføres, der er det afgørende i det stolte håndværk.
